Ny motorcykelshop er åbnet i København – med vægt på bæredygtighed
Vi har besøgt Marker’s Garage – MotorRecycle Gear på Blegdamsvej 78, 2100 København Ø, som havde åbningsdag den 24. november 2024. Bag MotorRecycle Gear står Mik og Sabina, der netop har åbnet en fysisk butik med fokus på brugt motorcykeltøj og udstyr i god kvalitet. Idéen med butikken er at give kunderne mulighed for at prøve varerne, inden de køber, hvilket gør det lettere at vælge genbrug frem for nyt.
Men butikken tilbyder ikke kun brugt udstyr. Mik har overtaget lageret fra touringshop.dk og viderefører sortimentet, der blandt andet inkluderer støvler, tøj, hjelme, handsker og meget mere. Uanset om man foretrækker nyt eller brugt, finder man et bredt udvalg samlet i den hyggelige butik på Blegdamsvej.
Udover butikken driver Mik også en 100% motorcykelkøreskole, kun et stenkast derfra. For nye motorcyklister er det den komplette løsning: Efter at have fået sit MC-kort kan man gå direkte i butikken og købe det nødvendige udstyr.
Åbningsdagen trak mange besøgende
Trods det grå november vejr var åbningsdagen velbesøgt. Mange fandt vej til Blegdamsvej, og de gik bestemt ikke forgæves. Sabina og Mik havde sørget for, at alle følte sig velkomne. Butikken består af to mindre, men veludnyttede lokaler, fyldt med et stort udvalg af udstyr, støvler, hjelme og tøj i forskellige stilarter og prisklasser.
Man mærker straks den passion, som Sabina og Mik lægger i at finde de helt rigtige produkter til hver kunde. Stemningen minder om en gammeldags købmandsbutik, hvor nærhed og kvalitet er i højsædet – en forfriskende kontrast til de ofte upersonlige kædebutikker.
Bæredygtig handel med kommissionsordning
MotorRecycle Gear tilbyder også muligheden for at sælge sit brugte udstyr i kommission. Med en fordeling på 60-40 til sælgers fordel er det en oplagt måde at give udstyr nyt liv hos andre motorcyklister
Find Motorrecycle Gear her
Grizzly Nation anbefaler varmt et besøg hos MotorRecycle Gear, der forener bæredygtighed med en passion for motorcykler. Du finder butikken på Blegdamsvej 78, 2100 København Ø, eller online her: Motorrecycle Gear
Hop også ind på touringshop.dk – Cruiser – Sport – Touring og 100% MC Køreskole – Motorcykel kørekort i København for, at se Mik’s øvrige sider.